Shape Robotics præsenterer vækststrategi med mål om milliard-omsætning i 2027
Efter notering på hovedmarked i november, stort ordreindtag samt opjustering af forventningerne til 2023 og 2024 kan Shape Robotics i dag præsentere selskabets vækststrategi, der skal eksekveres frem til udgangen af 2027. Med fortsat stigende momentum i Central- og Østeuropa har Shape Robotics nu etableret sig som markedsledende i Rumænien, åbnet datterselskab i Republikken Moldova og indtrådt på det store polske marked for EdTech gennem det nu gennemførte opkøb af Skriware. Over de næste tre-fire år forventer Shape Robotics yderligere at udvide sin globale tilstedeværelse og konkret